Visit Homepage
Skip to content

Referat af bestyrelsesmøde 25/2-2016

Posted in Referater


Referat af bestyrelsesmøde i Bylundens Grundejerforening
Torsdag d. 25. februar 2016 kl. 19.00 – 22.00

Find word version af referatet her: Referat af bestyrelsesmøde 25/2-2016 (4 downloads )


Til stede:

Laus Jensen
Laila Kynde
Jens Kristian Havkrog
Dirch Hjorth Petersen
Rasmus Stoklund (referent)

 

  1. Afspærring til torvet
    Der var fortsat enighed om, at der jf. husordenen pt. køres for ofte på torvet af både beboere og eksterne gæster. Jens Kristian havde undersøgt forskellige muligheder vedr. afspærring. Det blev besluttet, at Jens Kristian indkøber tre til fire blomsterkasser, der skal fungere som afspærring, men fortsat være lette at flytte for udrykningskøretøjer, ved ind- og udflytning etc.

 

  1. Snerydning
    Der var enighed om, at FMT A/S salter for ofte og har været en dyrere løsning end ønsket. Samtidig har virksomheden flere gange glemt at salte og rydde fortovene. Dirch og Rasmus har været i kontakt med FMT og svarene har været utilfredsstillende. På den baggrund besluttede bestyrelsen at opsige aftalen med henblik på at finde en billigere løsning til den kommende vinter.

 

  1. Havemand
    Bestyrelsen blev enige om, at overveje behovet i den kommende havesæson. Tre modeller blev drøftet. 1. En beboer i Bylunden påtager sig opgaven mod betaling. 2. Der hyres en ekstern havemand, hvis det skønnes nødvendigt. 3. Det overvejes at afholde et par fælles arbejdsdage.

 

  1. Aktivitetskalender
    Der afholdes sommerfest på torvet lørdag den 20. august 2016. Der lægges op til et sammenskudsgilde i stil med arrangementet i august 2015. Yderligere information følger.

 

  1. Generalforsamling
    Bestyrelsen blev enige om en indkaldelse og dagsorden for generalforsamlingen den 5. april. Indkaldelsen udsendes tre uger før.

 

  1. Regnskab
    Regnskabet blev gennemgået, og der blev foretaget små justeringer i Lailas udkast, som snarest sendes til Jinping, som er revisor for grundejerforeningen.

 

  1. Forsikring
    Laus og Dirch havde indhentet et par tilbud, og bestyrelsen besluttede at tage imod et tilbud fra TopDanmark, som Laus og Dirch har haft møde med. Forsikringen er en arbejdsskade-, ansvars- og netbanksforsikring.

 

  1. Hegn til naboen i J.E. Pitznersvej 57
    Bestyrelsen har modtaget en e-mail fra naboen i nummer 57, som ønsker at opsætte et nyt hegn. Dirch og Jens Kristian forhører sig hos naboen om, hvad naboen mere konkret forestiller sig.

 

  1. Cykelskure
    Det undersøges, hvad det vil koste at etablere et el-udtag ved skurene, så folk kan støvsuge biler og lignende. Samtidig følges der op på, hvordan pladsen i cykelskuret på parkeringspladsen kan udnyttes bedst muligt.

 

Næste bestyrelsesmøde afholdes tirsdag den 29. marts 2016 kl. 19.00 hos Laila.

(Referatet er godkendt per e-­mail af alle bestyrelsesmedlemmer)

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.